Maconomy fortsætter stærk udvikling

07-11-2007
  • Positivt resultat i 3. kvt. – forventningerne til 2007 fastholdes
  • 7 kvartaler i træk med mere end 20% vækst
  • Nu mere end 100.000 brugere i 50 lande

Med en vækst på 24 procent i 3. kvartal i forhold til året før fortsætter software-virksomheden Maconomy den positive og stærke vækst. Med stor fremgang i specielt Norge (+65%) og UK (+28%) viser regnskabet for 3. kvartal, at virksomheden opnåede en omsætning på 50,1 mio. kr. mod 40,4 mio. kr. i 2006 og et positivt re-sultat på 0,6 mio.

På baggrund af et tilfredsstillende aktivitetsniveau i 3. kvt. og en stærk pipeline for 4. kvt. 2007 fastholder ledelsen forventningerne til 2007 med en nettoomsætning i størrelsesorden 225 mio.kr., licenssalg på 74 mio. kr og et nul-resultat før skat.

”Endnu en gang lukker vi bøgerne ovenpå et solidt kvartal. Selvom licensvæksten i 3. kvartal lå lidt under det seneste gennemsnit, var oktober til gengæld ualmindelig travl, hvor vi fik afsluttet en række store aftaler, som vi har arbejdet med igennem adskillige måneder. Så overordnet set er vi på sporet i forhold til vores 2007 forventninger.

At vi holder sporet, her mere end halvvejs inde i vores 3-årige vækstplan, og fortsat ser gode vækst-muligheder i de kommende kvartaler, har ført til to vigtige initiativer: at justere fokus fra "vækst" til "pro-fitabel vækst", og at løfte blikket forbi 2008 mod vores fremtidige vækststrategi” siger administrerende direktør Hugo Dorph.

Stor Interesse for de nye moduler People Planner og Maconomy AnalytiX I foråret lancerede Maconomy ressourceplanlægningsmodulet People Planner og Maconomy AnalytiX som er et analyseværktøj til at behandle forretningskritiske informationer på tværs af virksomheden. Begge modu-ler er blevet mødt med stor interesse. I 3. kvartal 2007 indgik Maconomy UK og Maconomy Norge store afta-ler om Maconomy AnalytiX med henholdsvis konsulentvirksomheden BAE Systems plc. og revisionsvirk-somheden Deloitte AS. Med udgangen af kvartalet var den første People Planner installation en realitet hos en større kunde i Norge.

100.000 brugere i 50 lande
I 3. kvartal blev der indgået licensaftaler med et antal større kunder og den 24. september nåede Maconomy 100.000 aktive brugere verden over. Hugo Dorph ser denne milepæl som bevis på effekten af Maconomys fokuserede vækststrategi:

”Når vi betragter Maconomys fremtidige vækstpotentiale, er markedet for "ERP-løsninger til projektorientere-de virksomheder " virkelig ved at tage form. Branche-analytikere anerkender potentialet og regner Macono-my med i en eksklusiv skare af globale specialister på dette marked.

Vi har benyttet sommeren til at arbejde med vores fremtidige strategi – vi har en stærk vision omkring opti-mering af driften i projektorienterede virksomheder og en førende position indenfor nøgle-segmenter på markedet, især i Nordeuropa. Det er et solidt fundament at bygge videre på, og vi ser frem til at offentliggøre den overordnede plan i løbet af december 2007” siger Hugo Dorph.


Bookmark and Share