Maconomys engelske datterselskab har indgået en samlet aftale med to store internationale PR bureauer om køb og implementering, i Europa, af licenser til 855 brugere. De første brugere forventes at ”go live” 1. april 2006. Aftalen er tillige strategisk vigtig for Maconomy, da den styrker vores position som førende leverandør af forretningssystemer til globale PR-bureauer, et af Maconomys kernesegmenter. Endvidere indeholder aftalen mulighed for en yderligere udbredelse af Maconomy licenser til andre af PR-bureauernes regioner. Begge bureauer indgår i et af verdens største bureau-netværk.
Denne aftale er indeholdt i Maconomys forventninger til resultat før skat for 2005.
Kommunikation af nye ordrer i Maconomy
Maconomy har besluttet at revurdere selskabets politik for annoncering af nye ordrer. Maconomy vil
fremover annoncere nye ordrer på køb af licenser til 500 brugere og derover, eller ordrer af særlig strategisk betydning via fondsbørsmeddelelse til OMX Københavns Fondsbørs. Ordrer på licenser til 500 brugere eller derover er større ordrer for Maconomy og vil gennemsnitligt udgøre en indtægt for Maconomy på omkring 5 mio. kr. i licenser, implementering og softwareabonnementer. Ordrer der falder udenfor denne kategori vil i højere grad blive annonceret via pressemeddelelser. Maconomy vil dog altid i hvert enkelt tilfælde iagttage reglerne om oplysningsforpligtelse for selskaber noteret på OMX Københavns Fondsbørs.
Yderligere information
Anette S. Galskjøt
Director, Corporate Relations
Tlf +45 35 27 79 00
Email: ir@maconomy.com